MILJØPROFIL

MILJØPROFIL MILJØPROFIL

"MØBLERNE KAN VEDLIGEHOLDES, SÅ LÆNGE MAN BARE GIDER"

– Andreas Graversen, direktør for FREDERICIA 1955-1995.

 

Fredericia producerer arkitekttegnede kvalitetsmøbler med en lang levetid, og mange af vores møbler er kendt for at gå i arv gennem generationer. Vores helt grundlæggende kvalitetskrav giver vores møbler en indbygget levedygtighed, og kræver i øvrigt respekt for de naturmaterialer, vi anvender. Vi vil hellere producere ét godt møbel, der holder, end to der går i stykker og ender som ressourcespild.

Men vores kvalitetsbegreb dækker ikke blot over lang levetid og gode materialer - det omfatter også den direkte miljøpåvirkning i produktionsfasen. Vi ønsker derfor, at vores møbler produceres af de bedste materialer, der samtidig belaster miljøet mindst muligt. Hvis vi vil tage miljøspørgsmålet alvorligt, handler det altså om at forbedre alle led i produktionen - fra råmaterialer til emballage. Men også at reducere energiforbruget og optimere arbejdsmiljøet.

Vi overholder selvfølgelig som minimum gældende lovkrav indenfor miljø, og vi vil fremadrettet arbejde aktivt med forbedringer til fordel for miljøet. Det vil vi blandt andet gøre ved at nedbringe vores energiforbrug, og ved at fjerne alle skadelige stoffer fra materialer og processer i det omfang, teknologien og vores kvalitetsniveau tillader det.

Vi vil kende oprindelsessted på råtræ, læder og skind, samt sikre at også vores underleverandører har et beskrevet miljøstyringssystem og sikrer gode forhold for medarbejderne.

MATERIALER

RÅTRÆ

Europæisk hårdt træ kommer fra skove, der gør brug af ansvarlig skovhugst, hvor bl.a. genplantningspolitik er en del af dagsordenen. Vi bestræber os på at benytte tropisk hårdt træ, der er skovet ved ansvarlig skovhugst, og hvor der er klar sporbarhed.

LÆDER
På nuværende tidspunkt bruges der Chrom III i garvningsprocessen og vandfarve i farvningsprocessen.

SKIND
Vi vil ud fra et etisk synspunkt sikre, at vores skind kommer fra dyr, der lever under ordentlige forhold, og at skindenes efterbehandling skader miljøet mindst muligt.

TEKSTIL
Vores primære tekstilleverandører har certificerede miljøstyringssystemer. Vi har et bredt udvalg af tekstiltyper, med forskellige egenskaber og miljømærkninger. Vi kan også tilbyde tekstiler som har bestået brandtests ud fra britisk standard BS 5852 og California Technical Bulletin 117, E (polstertest).

SKUM
Vi vil sikre, at vores underleverandører gør brug af de mindst miljøbelastende processer i fremstillingen af skum. HR-skum benyttet i produktionen overholder brandtest, California Technical Bulletin 117, A (flammetest) og D, (cigarettest) CMHR-skum benyttet i produktionen er ligeledes testet efter California Technical Bulletin 117, A (flammetest), D (cigarettest) og britisk standard BS 5852 crib 5.

FORCHROMNING 
Vi benytter Chrom III på alle vores produkter i forchromningsprocessen. Den mere miljøskadelige hexavalente forchromning er totalt udfaset.

FORMSPÆNDT TRÆ 
Vi vil sikre, at vores underleverandører gør brug af de mindst miljøbelastende processer i fremstillingen af formspændt træ.

PLAST 
Vores primære underleverandør af plast arbejder aktivt med et certificeret miljøstyringssystem.

PAP
Vores underleverandør af pap arbejder aktivt med miljø i deres produktion og benytter vandfarve til tryk af logo og majsstivelse til lim i bølgepap.

FLAMINGO/SKUM 
Vi vil søge efter alternativer til brug af flamingo/skum i vores pakkeri.

HJÆLPESTOFFER
Lak og lim er de hjælpestoffer, der indgår i vores produktion af møbler. For både lak og lim gælder, at vi overholder E1 formaldehydnorm, afgiver mindre end 0,015 mg/m3luft. Denne afdampning sker under påførelses- og hærdningsprocessen, som foregår i lukket anlæg på fabrikken. Vi arbejder aktivt på at fjerne miljøbelastende og skadelige lakker og lime fra vores møbler. Dette gør vi bland andet ved løbende at efterspørge bedre alternativer hos vores underleverandører.

Affald

Affald sorteres efter sorteringssystem i brændbart, pap, jern og metal, plast og deponi. Affaldstræ kværnes til spåner, og bruges til opvarmning af virksomheden. Der er god udnyttelse af både læder og tekstil, og derfor meget lidt spild. Overskudslæder som ikke kan bruges i produktionen, sælges til 3. part og anvendes til andre læderprodukter. Tekstilrester sendes til børnehaver og produktionsskoler.

Underleverandører

En del af produktionen af delkomponenter ligger hos underleverandører. Derfor vil underleverandørerne være i fokus i miljøarbejdet. Fredericia Furniture skal sikre at tidligere nævnte krav til overholdelse af kvalitetsbegrebet overholdes og ønsker derfor at være i tæt dialog med vores underleverandører omkring deres holdning og syn på miljøet. Som udgangspunkt for denne dialog har vi opstillet følgende krav, som vi forventer, at underleverandørerne som minimum lever op til:

Skal have ISO 14001, EMAS eller et andet dokumenteret miljøstyringssystem. Hvis ikke dette benyttes, skal følgende være opfyldt:

Sporbarhed på råvarerne skal kendes.
Skal arbejde proaktivt på at minimere/udfase miljøbelastende faktorer i materialer og produktion.

Hos vores underleverandører ønsker vi at sikre, at arbejdsforholdende til enhver tid er optimale i forhold til gældende lands lovgivning. Og Alle delkomponenter produceres inden for EU.

Vi vil under ingen omstændigheder tolerere børnearbejde hos vores underleverandører.. Ethvert samarbejde hvor der er berettiget mistanke om brug af børnearbejde, vil omgående blive ophævet og anmeldt til de pågældende myndigheder.

Made in Denmark

90% af vores produkter er Made in Denmark, med 10% Made in the EU. Alle dele sources lokalt og inden for EU.

Arbejdsmiljø

Medarbejderinvolvering er for os - en vigtig del i udarbejdelsen af handlingsplaner for at forbedre arbejdsmiljøet på fabrikken.

Vi benytter både APV (Arbejdspladsvurdering) og ATEX (Atmosphères Explosibles directive) til at udarbejde handlingsplaner, hvor der løbende laves opfølgning og status. Der findes udsugningsanlæg både i polsterafdelingen, som benyttes ved påføring af lim, og i lakrummet.

Lakeringsprocessen foregår i et lukket system, der bliver renset én gang om året. Lak og lim er de hjælpestoffer, der indgår i vores produktion af møbler. For både lak og lim gælder, at vi overholder E1 formaldehydnorm, afgiver mindre end 0,015 mg/m3 luft. Denne afdampning sker under påførelses- og hærdningsprocessen, som foregår i lukket anlæg på fabrikken. Vi arbejder aktivt på at fjerne miljøbelastende og skadelige lakker og lime fra vores møbler. Dette gør vi blandt andet ved løbende at efterspørge bedre alternativer hos vores underleverandører.

Ved forkromning af understel anvender vores underleverandør MFF trivalent krom, der er den miljømæssigt bedste forkromningsteknik inden for området. Trivalent krom giver en lang række fordele frem for hexavalent krom, som er miljøfarlig og kræftfremkaldende, hvorfor brugen af hexavalent krom allerede er forbudt indenfor flere forskellige brancher.