HISTORIE

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

Grundlagt 1911

Fredericia Furniture A/S blev grundlagt i 1911 under navnet Fredericia Stolefabrik af den århusianske entreprenør N.P. Ravnsø. For at sikre en kompromisløst håndværk hyrede Ravnsø kun udlærte snedkere og polstrere på sin nye fabrik, og på kort tid blev Fredericia kendt for at levere møbler af allerfineste kvalitet i tidens populære stilarter. Ravnsø-familien stod i spidsen for Fredericia Stolefabrik frem til 1955.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

"Vi ses i
Fredericia!"

Parallelt med etableringen af Fredericia Stolefabrik, udviklede Fredericia by sig til et knudepunkt for den danske møbelindustri. I 1910 var byen for første gang vært for det såkaldte ”Købestævne” – den primære danske møbelmesse, der senere skulle udvikle sig til Nordens største internationale mødested for nyt design i mellem- og efterkrigstiden.

1924: FØRSTE STANDARD-KOLLEKTION

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

"Tag Mate­rialets Kvalitet og Arbejdets Udførelse i Betragtning, naar De gør Sammenligning. Vort Fabrikat er Kvalitets­arbejde."

Citat fra Fredericias katalog, 1924

Fredericias første standardkollektion var baseret på klassiske centraleuropæiske og engelske stilarter. I mellemkrigstidens København var professor Kaare Klint imidlertid i fuld gang med at skabe fundamentet for en ny dansk skole indenfor design – en skole der skulle vise sig at få afgørende betydning for Fredericias fremtid.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

1930: Fredericia varetager
Thonets stolekollektion i Skandinavien.

Fredericia erhvervede sig 1930erne alle rettigheder til at producere og distribuere det tyske møbelhus Thonets ikoniske Wienerstole i alle de nordiske lande. For at følge med efterspørgslen måtte virksomheden ansætte 15 nye snedkere – en fordobling i forhold til tidligere.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

1940-1947:
FOLKEMØBLERNE

Med Børge Mogensen som chefarkitekt iværksatte FDB et program, der havde til formål at forny danskernes boligkultur med moderne, funktionelle møbler i lokale træsorter som eg og bøg. Det var FDB og Mogensens ambition, at møblerne skulle produceres rationelt og være tilgængelige for alle sociale lag i befolkningen. Børge Mogensen havde inviteret sin ven Hans J. Wegner til at deltage i programmet, og i denne tid skabte de begge en række møbler for FDB. Den unge boligkonsulent Andreas Graversen, der senere skulle blive direktør for Fredericia, havde her sit første møde med Mogensen, som siden overdrog en række af sine bedste FDB-møbler til Fredericia.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

1945:
TREMMESOFAEN VISES FØRSTE GANG

Børge Mogensen og Hans J. Wegner præsenterede i 1945 en fælles udstilling på Snedkermestrenes Møbeludstilling i København. På deres stand gav de to arkitekter deres bud på, hvordan fremtidens lejlighed kunne indrettes med lette træmøbler. Møblerne var udført af snedkermester Johannes Hansen.