1971: Møbel­prisen

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

”Hvis det kun drejede sig om at tjene penge, kunne jeg ligeså vel
producere leverpostej”

Andreas Graversen – Direktør for Fredericia 1955-1995.

 
Andreas Graversen og Børge Mogensens samarbejde var temperamentsfyldt, og de var ikke altid enige. Men de havde en gensidig overbevisning om, at det æstetisk smukke møbel skulle kunne realiseres i en rationel industriel produktion. De var ligeledes enige om, at møbler først og fremmest skulle leve op til de krav, hverdagens almindelige brug stillede, og at de skulle kunne holde til at blive brugt hele livet. Levede et møblet ikke op til kravene, var ingen af parterne tilfredse.

Selvom det ofte slog gnister når forretningsmanden og designeren krydsede klinger, gik Andreas Graversen og Børge Mogensen aldrig hver til sit. Med baggrund i en dyb gensidig respekt udviklede de et nært venskab, og sammen skabte de nogle af de mest ikoniske møbler fra Mogensens hånd. Deres fælles indsats blev i 1972 belønnet med Møbelprisen, som de fik tildelt i fællesskab.

1972: Børge Mogensen dør

Børge Mogensen dør tidligt, kun 58 år gammel. Kort før sin død bliver Mogensen som en af de første danskere udnævnt til Honourary Royal Designer for Industry ved Royal Society of Arts i London

1975: Peter Mogensen
fuldender sin fars sidste
møbelkollektion

Arkitekt Peter Mogensen, søn af Børge Mogensen fuldender Børge Mogensen Select Collection med de modeller Mogensen ikke nåede at færdiggøre før sin død.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

1980: Fredericia overtager P. Lauritzen & Søn

I 1980 overtager Andreas Graversen sin kollegas anseelige kollektion af Børge Mogensen-stole og kabinetter. Efterfølgende har Graversen-familien fortsat bestræbelsen på at samle Børge Mogensens bedste møbler, og varetage hans designarv under Fredericias tag.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

1984: Søren Holst-
Kollektionen

Søren Holst blev manden der fik den svære opgave at følge efter Børge Mogensen som designer for Fredericia. Holsts møbler fulgte den retning Mogensen havde stukket ud, men på samme tid formåede Holst at skabe plads til nye visuelle retninger i Fredericias designprofil.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

1989: Hans J. Wegner i
produktion

Hans J. Wegner overdrager i 1986 Fredericia rettighederne til en række møbler, der tidligere var produceret af den danske snedkermester Johannes Hansen.

1989: Nanna Ditzel og Bænk for to

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

”ALT ER MULIGT”

— Nanna Ditzel og Thomas Graversens arbejdsmantra


I slutningen af 1980’erne startede Fredericia et tæt samarbejde med Nanna Ditzel – et samarbejde drevet af Andreas Graversens søn Thomas Graversen. Nanna Ditzel, der gik under navnet ”Dansk designs førstedame”, havde tidligere gjort sig bemærket med sit eksperimenterende pionerarbejde med kurveflet, plastic og skummøbler.

Thomas Graversen, der var formet af sin læretid i møbelgalleriet ”Den Permanente” i København, var ivrig efter at arbejde sammen med Ditzel, der stod for en mere eksperimenterende og mindre dogmatisk holdning i forhold til Fredericias tidligere profil. Samarbejdet blev en realitet i 1989 med ”Bænk for To” – et avant-garde design fremstillet i ahorn-areoplanfiner med silketryk.

Den innovative brug af materialer og det postmoderne statement gjorde, at ”Bænk for To” vandt tidens højest estimerede designpris i Japan foran 472 andre forslag. Dette gav et fornyet fokus på Fredericias produktudvikling.