Bænk For To

Nanna Ditzel

Skulpturel bænk designet af Ditzel i 1989. De to rygge er formet af millimetertyndt areoplanfiner i ahorn med silketryk. Den dristige ornamentering gør bænken til et iøjnefaldende kunstværk i ethvert rum.

Detaljer
Materialer
Vedligeholdelse
Downloads
Bænk For To
Bænk For To - Model 2600
 
D: 70 cm
H: 98 cm
L: 150 cm
Vægt: 20 kg
Cbm: 1.32 cbm
Sh: 40 cm

About The Collection

Nanna Ditzel brugte begrebet “plus-værdier” til at beskrive hendes trang til at skabe et festligere og mere dekorativt miljø. I senfirserne foretog Ditzel et opgør med den funktionalistiske tradition, og begyndte at eksperimentere med de materialernes ekspressive potentialer. Et af resultaterne af denne indsats er den konceptuelle ”Bænk For To” som var Ditzel og Fredericias første fælles projekt.

Ditzel designede prototypen til bænken i 1989. De iøjnefaldende ryglæn med en geometrisk dekoration af radierende silketryk, er fremstillet i ultratyndt areoplan-finer – et materiale, der både er stærkt, let og fleksibelt. Nysgerrigheden på nye materialer var kendetegnende for Ditzel, som altid stræbte efter at bryde konventioner.

I 1990 afholdt den japanske by Asahikawa verdens hidtil største internationale designkonkurrence for at fejre byens jubilæum og traditionsrige møbelproduktion. Den prominente jury bestod af arkitekterne Mayumi Miyawaki, Toshiki Kita, Antti Nurmesniemi, Jonathan de Pas og Michael McCoy. Bænk For To vandt konkurrencens guldmedalje foran 472 andre forslag.

Made in Denmark

Nanna Ditzel

Designer

"TRE SKRIDT FREM OG TO TILBAGE, BETYDER STADIG, AT JEG HAR TAGET ET SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING!”

Dansk designs førstekvinde Nanna Ditzel (1923-2005), var kendt for at bryde traditionelle tænkemønstre med sit postmoderne design. Hun var aktiv gennem hele livet, og mere end 70 år gammel var hun frontfigur i fornyelsen af dansk design i 1990’erne. Ditzel havde ofte et subjektivt indtryk som udgangspunkt for sit design, men samtidig havde hun en utrolig evne til at transformere en kunstnerisk tanke til meget funktionelle og brugbare møbler. Ditzel mente, at møbler ikke blot bør klæde rummet, men i lige så høj grad det menneske, der sidder i møblet.

Et møde med Nanna Ditzel affødte en uimodståelig trang til at have et af hendes møbler stående i eget hjem. Fordi hun var innovativ som få andre, men også i håbet om at hendes levende personlighed ville smitte af på rummet. I en alder hvor mange andre for længst ville have trukket sig tilbage, vedblev dansk designs grand-old-lady at tiltrække international opmærksomhed.

Nanna Ditzel blev født i København i 1923. Hun udannede sig først som møbelsnedker og siden læste hun på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiets Arkitektskole, hvor hun blev undervist af Kaare Klint. Gennem hele sit virke lod Ditzel sig inspirere af nye materialer og teknikker, og i 1950’erne eksperimenterede hun med banebrydende trapperum. Ditzel var en pioner inden for glasfiber, kurveflet, areoplanfiner og skum, og hun arbejdede i mange discipliner såsom snedkerhåndværk, smykkedesign, sølvtøj og tekstiler. Nanna Ditzel er kvinden bag Kvadrats verdenskendte møbeltekstil Hallingdal.

Fra 1968 til 1986 levede Nanna Ditzel i London, hvor hun grundlagde det internationale møbelhus Interspace i Hampstead. I 1986 blev hun nært forbundet med Fredericia gennem det fælles projekt ”Bænk for To”. Samarbejdet mellem Fredericia og Nanna Ditzel udviklede sig til et tæt partnerskab, og den verdensomspændende succes for stolen Trinidad i 1993 kom til at markere et vendepunkt i Fredericias historie. Nanna Ditzel blev således Fredericias anden husdesigner ved siden af Børge Mogensen. Ditzel døde i 2005, men hendes kompromisløse holdning til design er forblevet en levende del af Fredericias kultur og tilgang til produktudvikling.

Nanna Ditzel hører til blandt de mest anerkendte danske designere, og gennem sit liv modtog hun talrige priser heriblandt i 1990 guldmedaljen i den Internationale Møbelkonkurrence, Japan for ”Bænk for To” og Danmarks højeste designanerkendelse ID-prisen i 1995 for ”Trinidad”. I 1996 blev hun udnævnt til Honourable Royal Designer ved Royal Society of Arts i London og i 1998 fik hun tildelt Kulturministeriets livslange arbejdslegat.