Vedligeholdelse

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

Vi udvælger de bedste materialer, og efterbehandler dem efter et princip om maksimal autencitet, hvor materialets stoflighed og karakter bevares. Hos Fredericia tillægger vi det særlig værdi, at vores produkter er anvendelige i hverdagen, og at almindelig slid ikke kompromitterer møblets fremtoning. Vores møbler er kendt for at ældes med skønhed og holde i generationer. Men det kræver, at møblerne behandles med respekt og vedligeholdes rigtigt i forhold til de materialer, der indgår.

Almindelig daglig rengøring

Den daglige rengøring af vores møbler, kan i langt de fleste tilfælde klares med en tør, blød klud. Hvis det er nødvendigt kan du anvende en blød klud, der er hårdt opvredet i lunkent vand. Når du rengør møbler, er det vigtigt altid at dække hele flader, og undgå at gennemvæde møblerne på noget tidspunkt – hermed undgår du, at der opstår skjolder i træ og polstring. Umiddelbart efter brug af en fugtig klud, bør du altid aftørre hele møblet med en tør, blød klud.

VÆLG DE RETTE SÆBESPÅNER
For en stor del af vores møbler anbefaler vi sæbespåner som det eneste rengøringsmiddel, hvis en mere gennemgribende rengøring er nødvendig. For at få det bedste resultat, bør sæbespånerne anvendes i vand, der først er kogt og siden nedkølet til stuetemperatur. I den forbindelse er det vigtigt at anvende de rette sæbespåner. Mange producenter af sæbespåner tilføjer kemiske tilsætningstoffer, der kan reagere med syren i naturmaterialer som egetræ og læder. Tag derfor følgende forholdsregler, når du køber sæbespåner:



⁃ Brug hvide/naturlige sæbespåner, aldrig brun sæbespåner
⁃ Brug aldrig sæbespåner, der indeholder blegemiddel
⁃ Brug aldrig sæbespåner, der indeholder parfume

Er du i tvivl, så vælg hvide økologiske sæbespåner, som er allergitestede.

Vedligeholdelsesinstruktioner

Læs mere om vedligeholdelse af:
- Lakeret og malet træ 
- Oliebehandlede træoverflader,
- Sæbebehandlet og ubehandlet træ
- Læder