DAGLIG RENGØRING
Aftør med en tør, blød klud. For almindelig rengøring, brug en klud hårdt opvredet i lunkent vand. I svære tilfælde af snavs kan sæbespåner tilføjes vandet (¼ dl sæbespåner til 3 liter vand). Herudover vedligeholdes træet med sæbebehandling 1-2 gange om året eller efter behov som beskrevet nedenfor.
VEDLIGEHOLDELSE
For vedligeholdelse af sæbebehandlede overflader skal der bruges sæbespåner og i den forbindelse er det vigtigt at anvende de rette. Mange producenter af sæbespåner tilføjer kemiske tilsætningsstoffer, der kan reagere med syren i naturmaterialer som egetræ og læder. Tag derfor følgende forholdsregler, når du køber sæbespåner:
⚠ Brug hvide/naturlige sæbespåner
✖ ALDRIG brune sæbespåner
✖ Brug ALDRIG sæbespåner, der indeholder blegemiddel
✖ Brug ALDRIG sæbespåner, der indeholder blegemiddel
Er du i tvivl, så vælg hvide økologiske sæbespåner, som er allergitestede. Disse kan oftest købes i almindelige supermarkeder og byggemarkeder.
For at få det bedste resultat, bør sæbespånerne anvendes i vand, der først er kogt og siden nedkølet til stuetemperatur. Brug ¼ dl sæbespåner til 1 liter vand. Hvis der er pletter, forsøg da først at fjerne disse ved at rengøre møblet med en svamp fugtet i sæbevandsopløsningen. Fugt en ren, blød svamp med sæbeopløsningen, arbejd ind og rengør med lange tag i træstrukturens længderetning. Herefter tørres møblet af med en blød og tør klud. Lad møblet tørre i ca. 2 timer inden brug. Gentag efter behov.
Som alternativ til almindelige sæbespåner, kan Fredericia anbefale at benytte Leather Masters Natural Soap Protector. Denne er en klar-til-brug sæbeopløsning, som arbejdes ind i overfladen på samme måde som almindelig sæbevandsopløsning.
Hvis træets årer ’rejser sig’ kan overfladen slibes forsigtigt med sandpapir korn 240. Træk sandpapiret en gang henover overfladen i træstrukturens længderetning. Aftør herefter overfladen med en tør klud for at fjerne støvpartikler.
⚠ Påføring af sæbe vil gøre møblet mere modstandsdygtigt over for snavs. Dog kan overdrevet brug af sæbespåner ødelægge træets fibre og træets naturlige farve. Eg er i den forbindelse særlig sårbar, da træet indeholder meget garvesyre. For hyppig afvaskning i sæbespåner kan forårsage at eg mister sin glød og misfarves brunt eller gråt.
✖ Brug ALDRIG sulfo, brun sæbe, linolie eller rengøringsmidler, der indeholder jern. Overflader i eg skal beskyttes mod objekter i stål og jern, da disse metaller reagerer med træets garvesyre og kan forårsage permanente sorte pletter.