Lancering 


BM67 Sofabord af Børge Mogensen

BM67 Sofabord har en underspillet autenticitet, der appellerer til den moderne, bevidste forbruger. Designet af Børge Mogensen i 1956, lanceret af Fredericia i efteråret 2021.

 
 






I klassisk Børge Mogensen-stil er BM67 et funktionelt design af ærlige materialer med få komponenter. Bordet er karakteriseret ved den synlige konstruktion af koblingen mellem bordpladen og stellet af træ, der møder stivere af massiv messing. Materialer, som vil patinere smukt med tiden og tilføre designet historie.

Sofabordet afspejler Mogensens overbevisning om at det ordinære kan gøres til noget ekstraordinært gennem brugen af ærlige materialer, og at materialers iboende skønhed, i dette tilfælde træ og messing, bedst kommer til deres ret i et enkelt og ærligt design. BM67 tilfører varme og atmosfære til enhver stue, lounge eller hotellobby.









Bordet blev oprindeligt designet i 1956, og var kun i produktion i ganske få år. I denne periode eksperimenterede Mogensen med alternative former til traditionelle ben i sin søgen efter funktionelle og robuste møbler – hermed udviklede han den lukket rektangulære form, der indgår i BM67 sofabordet.

I tråd med Mogensens vision om at skabe praktiske møbler, der kan forbedre og lette folks hverdag, har vi holdt os tro mod det oprindelige design, der appellerer til den moderne bevidste forbruger. BM67 leveres som flat pack og er nemt at montere.



 



Læs mere

 

→ 









Materialer


Eg sæbe


Eg lys olie


Valnød oile