The Delphi Sofa af Hannes Wettstein

 


Delphi-serien er et sanseligt, strømlinet design, der emmer af enkelthed kombineret med høj detaljegrad. Delphi Sofa er kendt som en moderne klassiker. Delphi Ottoman kan tilføre en behagelig chaiselong-effekt, og med Delphi Elements kan du skabe et skræddersyede sofaarrangement. 



 



Delphi Elements er en elegant fusion af schweizisk præcision og dansk håndværk. En moderne klassiker med et strømlinet, stilfuldt udtryk og et indbydende, ergonomisk design. Konceptet består af 14 forskellige moduler, der gør det muligt at skabe sit helt eget sofaarrangement. Du kan bruge sædet separat eller kombinere to for at skabe fornemmelsen af chaiselong. Der findes også moduler uden armlæn, som kan sammensættes i forskelligformede sofagrupper. Ligesom med Delphi Sofa er dybden optimeret til mange timers afslapning. Det kræver udmærket polstringsarbejde at opnå så fast og komfortabel en form, uden brug af løse hynder.  



 



Hannes Wettstein

Delphi blev designet af Hannes Wettstein, der er anset som en af sin generations mest innovative designere. Han var en prisvindende schweizisk designer, hvis fokus strakte sig fra møbeldesign over boligindretning og arkitektur til brugsgenstande samt kommunikation. Han var en yderst velanset designer i branchen, anerkendt for sine overraskende enkle og langtidsholdbare løsninger.