Med reference til de japanske ord ‘ko’ og ‘nami’, som betyder lille bølge, er der blevet lagt særlig vægt på at skabe en har- monisk sofa med en følelse af kontinuitet. Sofaen har let buede armlæn, diskrete sømme og fastmonterede hynder, som giver et skarpt udtryk. Med vores møbelpolstrers unikke polstringskompetencer føres Konami ud i livet på Fredericias værksted i Svendborg.
Konami fås i forskellige størrelser, og et nøje udvalg af tekstiler pryder sofaens krop, som hviler på et stålstel med slanke ben i enten børstet rustfrit stål eller sort pulverlakeret stål. Hynderne, der er fastmonteret, holder udtrykket rent, mens sofaens indre, som er opbygget med koldhærdet skum, skaber høj komfort og sikrer et behageligt hvil i mange timer.