Samtale med Nanna Ditzel - Tanker bliver ting

Fredericia Furniture Fredericia Furniture
Af Henrik Sten Møller


Hvordan arbejder du?
Jeg ser meget. Ser mig meget omkring. Iagttager, hvad jeg tilfældigt møder på min vej, men opsøger også steder og bygninger. Især er jeg opmærksom på hele tiden at finde sammenhænge. Nu har jeg primært tegnet møbler, men også alt muligt andet og jeg har aldrig kunnet forstå, at man kun kan beskæftige sig med en ting, som for eksempel møbler, men ikke med alle de andre ting, som omgiver os mennesker.

Hvor er den direkte inspiration?
Et eksempel: På en rejse i Toscana, ser jeg i Siena de vidunderlige søjler og de bliver ved med at beskæftige mig. Formen, belysningerne, stofligheden, stemningen, materialet. Hos mig ender de så med at blive nye tekstiler for Kvadrat.

Men det er vel ikke bare det, at få en god ide?
Nej, men det er der, det begynder. Så udarbejder jeg, hvad jeg kalder et koncept. Jeg tænker over ideen og jeg skriver noget ned. Og mens tankerne tager form og nærmer sig tingene, koncentrerer jeg mig om to elementer, hensigten og analysen. Jeg afsøger alle muligheder, tekniske, materialemæssige, formmæssige, funktionelle, men også det menneskelige indhold, som for mig er meget vigtigt. Arbejdet skal jo bruges af mennesker.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

Det første rent praktiske skridt?
Det er at få en syntese ud af analysen og når jeg har den, så er mit eneste mål at kunne overskride den i et forsøg på at komme endnu længere. Drømmen om hele tiden at komme videre endnu. På dette tidspunkt begynder jeg at tegne. I mange dage bruger jeg tiden til at tegne og gøre notater og jeg daterer tegningerne og når det begynder at ligne en helhed, så går jeg I gang med modellerne.

Motivationen er i dig selv?
Ikke altid. Nogle har bedt mig løse en opgave eller jeg har selv bestemt mig for det. Begge indgange kan være lige gode. En opgave kan til eksempel være nye tekstiler, i så fald er jeg sanseligt og søgende indstillet på det. Jeg afsøger overflader og materialevirkninger, lys og skygge og på den måde bliver søjlerne i Siena til nye tekstiler. Ikke for at tegne noget af, men fordi motivet har et indhold, som jeg kan beundre og videreføre. Det siger mig noget, fordi jeg har set noget i det. Noget jeg kan bruge.

Du har været optaget af sommerfugle i mange år?
Jeg har studeret dem, iagttaget deres ynde og lethed, deres farver og konstruktion og så denne vidunderlige svævende form. Her har jeg fundet noget, som jeg ønsker at bibringe mine møbler. Letheden, det svævende.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

Da jeg første gang så dine lette, svævende skærmstole, de skaller, der som sommerfugle synes at velsigne rummet, så kom jeg umiddelbart til at tænke på lystslottet Liselund på Møn, hvor der også er svævende møbler, som med stor lethed blander sig med de yndefulde vægdekorationer. Var Liselund din inspiration?
Stedet er dybt inspirerende, men jeg har ikke tænkt på det i forbindelse med mit arbejde med skærmmøblerne. Jeg tror på en måde, de er udtryk for mit behov for at revidere. Du må huske, at jeg er uddannet på en tid og voksede op i en periode, hvor den enkle løsning var: funktion. Var funktionen løst, så var alt i orden. Naturligvis skal funktionen være i orden, men jeg har gennem årene fået en stærk mistanke om at alle ting indeholder noget mere. En stol er et siddeinstrument. Ja. Men også et udtryk for en tid, for erotik, for nerve, for menneskelige følelser, for drømme. Naturligvis skal funktionen stadig være i orden, men for mig er en stol mere og mere blevet et forsøg på at besvare en udfordring fra alle de andre elementer.

Og din drøm er at få møblerne til at svæve?
En dag sagde mit barnebarn til mig: Du køber altid flyvelegetøj. Og det er også rigtigt. Jeg elsker ting der kan flyve. Drager, svævefly, sommerfugle, fugle. Fordi de indeholder frihed. Derfor dyrker jeg den svævende skærmform i et håb om at få det, som jeg gerne vil have det. Men det er netop det, jeg ikke kan. For der er jo tyngdekraften — og måske ville verden også beskrive en besynderlig mangel på orden, hvis tingene ikke faldt et bestemt sted hen! Da jeg var ung og nygift, spekulerede jeg meget på kravet om at holde i orden og gøre rent. En dag gik jeg en tur i skoven og så bladene falde af træerne og efter en tid blive væk. Et ideal.

Meget af dit arbejde beskriver lethed og alligevel et volumen?
Tingene skal fortælle, hvad de er. Vel skal der være et overraskelsesmoment, men tingen skal være troværdig. Det er en vigtig del i selve udvælgelsesprocessen. En stol skal jo kunne bruges af mennesker. Du har mange gange i din kritik beskyldt os for at være alt for ensidigt interesseret i at tegne nye stole, men stolene er det interessante ved møblerne. Skabene er vores orden, I dem gemmer vi tingene, opbevarer hvad vi har brug for. Men stole opbevarer mennesker og det er noget helt andet. Derfor er det også meget vigtigt, hvordan en stol klæ’r mennesker. Nogle stole ligner krykker. Dem bryder jeg mig ikke om.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

Inspirerer stole dig?
Nej, kendte møbler bliver ikke til nye møbler hos mig, for så er de allerede bundet af en konstruktion og nogle elementer. Når jeg begynder mit arbejde med en ny stol, så kan alt lade sig gøre, alt er tilladt. Det er udfordringen. En bunden opgave, som er halvt tænkt allerede, er ikke så spændende. Der er en poetisk magt, som betyder meget for mig. Tænk, at man kan sætte sig med papir og blyant og skabe noget, som aldrig er set før. Det gælder også det skrevne. Men poesien lærte vi ikke meget om I min uddannelse hos Kaare Klint.

Mens vi alle var optaget af handlingens spænding hos Charles Dickens, gav Christian Elling sig til at beskrive, hvordan Nicholas Nickleby, David Copperfield, Oliver Twist og alle de andre boede, hvordan de havde indrettet sig, det kunne han læse ud af teksten. Bliver du direkte inspireret af litteratur?
Nej, jeg er udpræget seer, jeg oplever form og farve direkte, men har vanskeligere ved at udnytte det, jeg læser. Men det er mærkeligt, du nævner Dickens, for han har inspireret mig. Da jeg som barn var I teateret og oplevede Oliver Twist og scenografien med dette mærkelige tyvens loft, hvor de levede I en slags trapperum og kunne bevæge sig fra niveau til niveau. Det var det første fantastiske rum, jeg så I mit liv og jeg blev vildt optaget af at danne rum, hvor man kunne sidde på mange planer og det var en ide, jeg dyrkede videre som voksen designer, første gang med et trapperum i 1952. Men jeg så også som lille pige Fyrtøjet og skatkisten, fuld af smykker. Og jeg gik hjem og lavede smykker af alle de materialer, jeg kunne få fat i og siden har jeg arbejdet med smykker.

Hvad får dig til at blive ved?
Det samme som fik mig I gang. Nysgerrigheden, muligheden for nye konstellationer, ønsket om at se, hvad der vil ske, trangen til forandring.