Fredericia lancerer 100% sporbart læder

 


Vores kunder har nu muligheden for at købe designmøbler polstret med 100% sporbart læder. Dette er faciliteret gennem det nye samarbejde mellem Fredericia og SPOOR.





“Respekt for naturen og dens materialer har altid været helt centralt for vores forretning. Det betyder også, at det er vigtigt for os at kende oprindelsesstedet på de materialer, vi anvender i vores produktion."

 

Rasmus Graversen, Head of Design & Product Management hos Fredericia.








SPOOR læder

 

Læder er et værdifuldt naturmateriale, som skal behandles med stor ekspertise og respekt. Ved at stille høje krav til dyrevelfærd kan vi sikre den ekstraordinære kvalitet, vi kræver til vores møbler, og gennem samarbejdet med betroede, godkendte leverandører, kan vi opnå en ansvarlig og bæredygtig produktion, der bidrager til en cirkulær økonomi.

Alle huder af SPOOR-læder får indgraveret et unikt nummer med laserteknologi. I modsætning til andre mærkningsteknikker forbliver lasermærkerne på læderet gennem hele indfarvnings- og forarbejdningsprocessen, hvilket resulterer i 100 % dokumenteret sporbarhed på læderet brugt til det færdige møbel.

 


Læs mere om SPOOR


 




 

Garanterer transparens

Når du vælger et af vores produkter fremstillet af SPOOR-læder, kan du følge læderet hele vejen fra gården til det færdige møbel.

SPOOR-læder giver dig garanti for materialets oprindelse og sikkerhed for ordentlig dyrevelfærd, samt adgang til hele historien bag det læder, som et møbel er fremstillet af – fra dyrets fødsel og levetid frem til tilskæring og montering af læderet.

SPOOR-læder kommer primært fra nordeuropæiske gårde i Danmark, Sverige, Tyskland, Finland og Holland. Lande der alle er forpligtet til at overholde EU's krav for at sikre dyrevelfærd.



 












Udforsk vores læder kollektion

 

→