Tableau Table i sten

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

Tableau er en serie af borde, hvor skulpturelle former og geometriske linjer tilsammen skaber et poetisk udtryk. Varianten i stenafspejler en passion for naturmaterialer, der er indbegrebet af Fredericias design DNA.

Som materiale har sten en universel tiltrækningskraft, der går på tværs af tid. Derudover har det en medfødt elegance og et eksklusivt udtryk over sig med de mange iboende og diskrete detaljer i overfladens mønstre og farvernes nuanceforskelle. Grundet de både sarte og stærke egenskaber, kan det være en udfordring at fremstille bordet i sten - og samtidig skulle opretholde den perfekte synergi og balance mellem det afrundede kvadrat, der udgør bordpladen og den X-formede base. Men vores specialuddannede kunsthåndværkere er alle eksperter i præcis udskæring og polering, som gør hvert og et til et lille mesterværk.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

Tableau afspejler vores fascination af naturmaterialer og en tilgang til design baseret på intuition og følelse. Sten er med til at tilføre et roligt og elegant element til enhver atmosfære.”
- Space Copenhagen

Med Tableau bordets underspillede og diskrete formsprog er det nemt at integrere i mange forskellige miljøer, hvad enten det er private boliger, hoteller, finere restauranter eller eksklusive loungeområder, det er tænkt til. Kort sagt i alle interiører, hvor du vil signalere ubesværet elegance.