Virtual Showroom Tour



Vores showroom i København ligger smukt placeret på de to øverste etager af det, der engang var Den Kongelige Postgård. Den historiske bygning ligger midt på Købmagergade, og fra tagterrassen er der panoramaudsigt over hjertet af det gamle København med smukke tage, spir og monumenter. På showroomets 1100 m2 kan besøgende opleve hele vores brandunivers – lige fra de klassiske designikoner, der har været med siden begyndelsen i 1911, til nye og moderne designs. Du kan også se et særligt galleri med designmæssige højdepunkter, bl.a. Børge Mogensens originale 2213-sofa, som stod i hans eget hjem i mange år.