JG Sofa



Det mest karakteristiske ved Jørgen Gammelgaards JG Sofa er de afrundede armlæn i hver ende af det ellers stilrene møbel. En form, der gør op det herskende formsprog i dansk design og som sammen med de polstrede puder giver sofaen et elegant og kompakt udtryk.

 




Jørgen Gammelgaard tegnede sofaen i 1979 og fandt med designet et minimalistisk udtryk, der fungerer godt sammen med andre møbler. De skum- og dunfyldte puder i læder eller tekstil matcher sofaens stel, og robuste ben i træ eller rustfri stål fuldender kompositionen.

Med sit klassiske udtryk er sofaen oplagt i mindre lejligheder, i kontorfælleskaber, hotelsuiter eller andre steder, hvor et ventende menneske har brug for at sidde. JG Sofaen er nem at placere i vidt forskellige typer af interiør og nem at finde plads til, og komme rundt om, selv hvor kvadratmeterne er få.







Som møbelsnedker, designer og professor skabte Jørgen Gammelgaard (1938-1991) stringent, minimalistisk og ikke mindst innovativt design i kølvandet på den danske modernisme og var dermed med til at skabe bro frem mod et nyt skandinavisk udtryk.




Udforsk


JG Table

JG Bordet er resultatet af designer Jørgen Gammelgaards ønske om at skabe et enkelt og elegant bord med et stel, der ikke begrænsede pladserne om bordet. For at opnå mest muligt benplads til de siddende tegnede han en unik, centreret stålkonstruktion, der ikke blokerede for bordets hjørner.

Læs mere →





JG Foldestolen

JG Foldestolen er Jørgen Gammelgaards mest anerkendte møbel. Værdsat for designets unikke visuelle udtryk, den klogt udtænkte foldemekanisme, den høje håndværksmæssige kvalitet og ikke mindst hans multifunktionelle tilgang til møbeldesign.

Læs mere →





JG Timeline

Jørgen Gammelgaards prisvindende møbler afspejler hans enkle og raffinerede tilgang til design og er et forfriskende syn på minimalisme. Jørgen Gammelgaard var forankret i det skandinaviske, men havde internationalt udsyn og fandt ofte inspiration i andre kulturer.

Læs mere →