Fellow Lamp vinder Best Sculptured Form


Wallpaper* er et af verdens største og bedste steder at finde nyt om design – et magasin og en enorm onlineportal med alt det bedste indenfor design, arkitektur, interiør, mode, kunst og livstil. I januar 2021 afslørede de vinderne af deres årlige pris 2021 Wallpaper* Design Awards, og vi er glade for at kunne fortælle, at Space Copenhagens Fellow Lamp vandt i kategorien Best Sculptured Form.





En prisvindende lille charmør


Fellow Lamp har en enkel og intuitiv komposition: top og bund. Men ved at lege med de organiske former, som var de et hoved og en krop, har Space Copenhagen skabt et sødt, lille væsen, der har sin helt egen identitet.

Bunden af Fellow Lamp er lavet af mørk, massiv sandsten, som er med til at understrege det stærke visuelle udtryk.





Den fineste blåstempling

*Wallpaper beskriver selv deres årlige priser som en anerkendelse af særligt fremragende produkter, steder og mennesker, men også som et bevis på, at design er en fleksibel og foranderlig størrelse, der hele tiden skal kunne følge med tiden, tilpasse sig nye behov og løfte vores humør. Kvaliteter, der blev særligt vigtige i et år som 2020, hvor omstændighederne tvang os til at tænke lidt mere over vores prioriteter og måske ændre vores måde at leve på.

Vi er meget glade for at være en del af det flotte selskab i 2021. Du kan se alle vinderne og downloade februar-udgaven af *Wallpaper gratis på wallpaper.com






En af vores mange Complements

Fellow Lamp er en del af Complements – vores designkollektion med objekter og små funktionelle møbler, nøje kurateret til at komplementere vores øvrige portfolio. Kollektionen gennemsyres af stolte traditioner indenfor materialer, men rummer også nye produkter og materialer, der tilfører ekstra dimensioner til det samlede udtryk. Alle objekter er særligt udvalgt på grund af deres materialitet, og fordi de kan nydes både nu – og langt ind i fremtiden.



Udforsk Fellow Lamp