Jens Risom tegnede stolen A-Chair i 1961 og er et stilfuldt bud på en elegant, polstret stol med et tidløst udtryk. Et udtryk, som bliver understeget af stolens A-formede rygstøtte, der samtidig er dens signaturdetalje. De rundede former og den løse siddehynde fremhæver stolens komfort og bløde udtryk. A-Chair fås med en base i enten massiv eg, valnød eller stål.