Spine Wood Base Barstool

af Space Copenhagen , 2011

Spine er mødet mellem Fredericias håndværkstraditioner og et dynamisk formsprog, der både indeholder klassiske motiver og uortodokse detaljer. Spine Barstool er en komfortabel høj stol, designet til en hel aften i godt selskab.

Detaljer
Materialer
Vedligeholdelse
Downloads
Projekter
Spine Wood Base Barstool
Spine Wood Base Barstool - Model 1731
 
B: 45 cm
D: 51,5 cm
H: 98 / 104 cm
Vægt: 10,2 kg
Cbm: 0.34 cbm
Sh: 68 / 74 cm

Om Kollektionen

Space Copenhagen designede oprindeligt Spine i forbindelse med indretningen af en række fremadstormende restauranter på den Københavnske gourmetscene i 2011. Siden da har Spine-serien indtaget verden som et symbol på kvalitet og håndværk hos toneangivende restauranter, barer og luksusbrands verden over.

På linje med mange af de succesfulde københavnske restauranter, er Spine forankret i nordiske traditioner, men med et uventet, personligt twist. De enkle linjer vækker intuitivt en følelse af genkendelighed, mens de mere uortodokse detaljer giver møblerne et helt nyt udtryk. De kontrastfulde elementer til trods smelter bund og top sammen til et lille væsen, der er helt sit eget.

Spine serien er fremstillet med et kompromisløst materialevalg og generøse proportioner, der indbyder til mange timers brug. Med Spine-serien har Space Copenhagen anvendt de samme polsterteknikker, der kendetegner Fredericias eksklusive lædermøbler designet af Børge Mogensen.

Fredericia og Space Copenhagen udvider løbende Spine-kollektionen med nye modeller.

Space Copenhagen

Designer

“Vi går virkelig meget op i materialer. Det er nærmest som en besættelse for os at tage os god tid til at finde det helt rigtige.” Space Copenhagen er et dansk designstudio grundlagt i 2005 af Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou, der begge er uddannede fra Kunstakademiets Arkitektskole. Sammen løser de opgaver indenfor klassisk møbel- og lampedesign, men gør sig også yderst positivt bemærket indenfor kunstinstallationer, art direction og interiørdesign for private, hoteller og restauranter over hele verden. Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou er kendt for at bruge deres kreative evner på tværs af mange forskellige designdiscipliner, og selv beskriver de deres tilgang til design som “poetisk modernisme”. Stilen ses i sær i deres nøje fokus på materialer, deres interesse i menneskets natur og adfærd og den stædige jagt efter det æstetisk holdbare design. Space Copenhagen skaber nye og anderledes udtryk ved at balancere modsætninger og udforske det rum, der opstår mellem det storslåede og det nedtonede, det klassiske og det moderne, det industrielle og organiske, lyset og skyggen. Af de mest kendte interiørløsninger skal nævnes deres prisvindende design for 11 Howard Hotel i New York og The Stratford i London. På dansk jord har de blandt andet stået for indretningen af de meget anmelderroste restauranter Geist og Geranium samt den oprindelige Restaurant Noma i København.