Spine Metal Base Barstool

Space Copenhagen

Spine-kollektionen – og de nye metalben – er karakteriseret ved et rent og moderne formsprog. Metalbenenes enkle linjer giver stolen et slankt udtryk, der står i perfekt kontrast til det mere voluminøse fuldpolstrede sæde og giver stolen et smukt afbalanceret design.

Detaljer
Materialer
Vedligeholdelse
Downloads
Spine Metal Base Barstool
Spine Metal Base Barstool - Model 1931
 
B: 45 cm
D: 51 cm
H: 98 / 104 cm
Vægt: 10,4 kg
Cbm: 0.34 cbm
Sh: 68 / 74 cm

Om Kollektionen

Space Copenhagen designede oprindeligt Spine i forbindelse med indretningen af en række fremadstormende restauranter på den Københavnske gourmetscene i 2011. Siden da har Spine-serien indtaget verden som et symbol på kvalitet og håndværk hos toneangivende restauranter, barer og luksusbrands verden over.

På linje med mange af de succesfulde københavnske restauranter, er Spine forankret i nordiske traditioner, men med et uventet, personligt twist. De enkle linjer vækker intuitivt en følelse af genkendelighed, mens de mere uortodokse detaljer giver møblerne et helt nyt udtryk. De kontrastfulde elementer til trods smelter bund og top sammen til et lille væsen, der er helt sit eget.

Spine serien er fremstillet med et kompromisløst materialevalg og generøse proportioner, der indbyder til mange timers brug. Med Spine-serien har Space Copenhagen anvendt de samme polsterteknikker, der kendetegner Fredericias eksklusive lædermøbler designet af Børge Mogensen.

Fredericia og Space Copenhagen udvider løbende Spine-kollektionen med nye modeller.

Space Copenhagen

Designer

Space Copenhagen – grundlagt i 2005 af Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou, der begge er uddannede fra Kunstakademiets Arkitektskole – er kendt for at gå mod strømmen og præsentere et design med en oprigtig, personlig vision.

De projekter, som SPACE Copenhagen har kastet sig over, inkluderer alt fra indretningsdesign til møbler og brugskunst, såvel som kunstinstallationer og art direction. Disse forskellige områder afspejler især designernes evne til at påtage sig mange roller og anvende deres emotionelle arbejdsmetoder i forbindelse med en række projekter og produkter. Indretningsdesign for nogle af de mest indflydelsesrige restauranter i verden, heriblandt den nye Geist, der styres af Michelin-kokken Bo Bech, er sammen med værker for Georg Jensen og Mater nogle af de utallige opgaver, SPACE Copenhagen har udført i løbet af deres korte, men dog enestående karriere.