Mesa Table

Welling / Ludvik

Med sin slanke bordplade på 14 mm fremstår Mesa som en underspillet blyantstreg i rummet. Bordpladen leveres med linoleum eller laminat. Benene fremstilles i aluminium som pulverlakeres i samme farve som bordpladen. Welling/Ludvik designede bordserien i 2013.

Detaljer
Materialer
Vedligeholdelse
Downloads
Mesa Table
Mesa Table - Model 4616
 
B: 90 cm
H: 73 / 96 / 105 cm
L: 160 cm
Vægt: 33 kg
Cbm: 0 cbm

Om Kollektionen

Mesa er en serie af rektangulære borde, som kan bruges i mange sammenhænge. Bordserien er et udtryk for Welling/Ludviks ambition om at skabe et imødekommende design, der tåler hverdagens brug.

Med sin kun 28 mm brede vandrette profil, står Mesa som en blyantsstreg gennem rummet. Bordpladen danner en skarp kontrast til den rundede aluminiumsramme, der glider ubesværet over i integrerede samlinger og videre ud i de V-formede ben. Det samlede indtryk er på en gang minimalistisk og venligt. Man har fornemmelsen af, at man umuligt kan slå sig på Mesa, uanset hvor hårdt man skulle støde ind i det.

Bordpladen fås med linoleum eller laminat og er lakeret i en mat glans 30. Det underbygger det rolige indtryk yderligere, giver en behagelig kontaktflade og gør bordet mindre sårbart overfor ridser. Bordet er opbygget af rene materialer og er nemt at skille ad. Dermed kan det genanvendes miljømæssigt forsvarligt, når det en dag skal bortskaffes.

Welling/Ludwik

Designer

"DU VIL JO IKKE HAVE AT ET MØBEL KOMMER OG STJÆLER AL OPMÆRKSOMHEDEN. SÅ HELLERE ET MØBEL, DER BARE ER. SOM YDER RUMMET RESPEKT.”

Danske Hee Welling og islandske Gudmundur Ludvik er med til at forny miljøbevidst design, der sætter mennesket i centrum. Deres arbejder er kendetegnet ved en afklaret æstetik, hvor det overflødige fjernes, men hvor der er plads til detaljer, der har en funktion. Det er klassiske skandinaviske designdyder, som Welling/Ludvik giver fornyet liv i samspil med nutidens teknologiske muligheder, materialer og markedskrav.

Welling/Ludvik skaber gennemtænkt industrielt design, hvor målet altid er altid at opnå den bedst mulige løsning set fra flere perspektiver: Komfort, konstruktion, materialevalg, pris og miljø er afgørende faktorer i duoens design, der altid forholder sig til samtidens teknologiske muligheder og samfundsmæssige udfordringer. Welling/Ludvik forsøger altid at udnytte mulighederne i et moderne produktionsapparat fuldt ud:

"Man skal ikke dræne den kunstneriske frihed ved at tænke produktionsteknisk hele tiden, men man skal vide fra starten, hvad det er, man vil lave."

Welling/Ludvik’s design er kendetegnet ved en afklaret æstetik, hvor det overflødige fjernes, og hvor detaljer altid bærer på en funktion. Det er klassiske skandinaviske designdyder, som duoen giver fornyet liv i forhold til nutidens produktionsvilkår, materialer og markedsforhold.

”Godt design har evnen til at være interessant, selv når det er reduceret til sin simpleste form.”

Hee Welling er udannet ved Danmarks Designskole i København og har desuden en sælgeruddannelse. I 2000 grundlagde Welling sin egen tegnestue, som på kort tid har opnået stor international bevågenhed. Gudmundur Ludvik er udannet skulptør på det Islandske Akademi for Kunst og Arkitektur og møbelarkitekt fra Danmarks Designskole i København. Både Welling og Ludvik har desuden en fortid i tømrerfaget.