Skip to main content

Find forhandler

ND82 Sofa - Leather Max 96 dark brown / Valnød olie

    Model 5082 - Af Nanna Ditzel

    Beskrivelse

    ND82 Sofa

    ND82 sofaen af Nanna Ditzel kombinerer et blødt, skulpturelt udtryk med en præcis konstruktion. Sofaen har stel i massivt træ samt sæde- og rygskal i formspændt finér med formstøbt skum. Den fås betrukket i tekstil eller læder med ikke-aftageligt betræk.

    To håndværk, én form

    Fredericia Furniture genintroducerer to tidlige designs af Nanna og Jørgen Ditzel: ND83 Lounge Chair fra 1952 og ND82 Sofa fra 1957. De blev skabt i de år, hvor parret delte tegnestue, og viser nogle af de tanker, Nanna Ditzel videreudviklede gennem sin karriere: hvordan møbler kan formes efter kroppen, og hvordan en siddeplads kan skabe sit eget rum.

    ND83 og ND82 har et enkelt udtryk, men deres fremstilling forener to forskellige håndværk. Hvert møbel fremstilles i Danmark i Fredericia Furnitures egne værksteder, hvor hvert håndværk bidrager til deres karakteristiske form. Det synlige træstel løber langs polstringens yderside og indrammer sæde og ryglæn.
    I polsterværkstedet formes sæde og ryglæn med udgangspunkt i kroppens konturer. Det formstøbte skum giver møblerne deres karakteristiske, omsluttende form.

    Det er i mødet mellem de to håndværk, at møblernes særlige balance opstår. Træstellet tilfører struktur og lethed, mens polstringen giver form og komfort. Samtidig gør opdelingen mellem stel og polstring det muligt at kombinere forskellige tekstiler eller lædertyper på sæde og ryglæn.


    ND82SofaOakOilVidar123_676_ND83LoungeChairVidar333OakOil_JGCoffeeTable_2.jpg
    ND82SofaOakOilVidar123_676_ND83LoungeChairVidar333OakOil_JGCoffeeTable_2.jpg

    Om designeren

    Nanna Ditzel (1923–2005) var en af Danmarks mest alsidige designere. Hun uddannede sig som møbelsnedker og studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi under Kaare Klint, hvor hun mødte sin kommende mand og kreative partner, Jørgen Ditzel (1921–1961). I 1946 etablerede de deres egen tegnestue, hvor de udviklede møbler, tekstiler og andre designobjekter. Deres fælles arbejde var præget af en nysgerrighed over for nye materialer, markante former og utraditionelle løsninger. Gennem 1950'erne blev deres designs udstillet og anerkendt for deres innovative tilgang.

    Efter Jørgens død i 1961 videreudviklede Nanna sit eget karakteristiske formsprog, inspireret af kunst og poesi og kendetegnet ved levende farver, skulpturelle former og en vedvarende nysgerrighed. Gennem seks årtier arbejdede hun med møbler, tekstiler, smykker og en lang række andre designområder.

    I 1989 indledte Fredericia Furniture samarbejdet med Nanna Ditzel. Thomas Graversen, der var på vej til at overtage familievirksomheden, så potentialet i hendes arbejde, og hun blev Fredericias anden husdesigner efter Børge Mogensen. Hendes designs er fortsat en vigtig del af kollektionen i dag.

    Læs mere om Nanna Ditzel
    Fotokredit_-_Dagens_Bild_-_220_9_Dagen_Bild_1957.jpg
    Fotokredit_-_Dagens_Bild_-_220_9_Dagen_Bild_1957.jpg
    Læs mere om Nanna Ditzel

    Downloads

    Her kan du se og downloade alle projektfiler og materialer.

    ProduktbladStyrketest2D DWG3D DWGOBJ
    Loading...