Hvor lyset tegner rummet

Vi besøger Caroline Vogel, arkitekt inden for både byggeri og smykker, i familiens sommerhus i Skibby. Stedet hvor fritiden tilbringes sammen med hendes mand, arkitekt Thomas Vogel, deres søn Vincent og hunden Otto. Til daglig bor familien på Nørrebro, hvor byens intensitet sætter dagsordenen. Her på landet åbner livet sig på en anden måde: roligere, mere rummeligt og med naturens egen lydkulisse som fast følgesvend. Landstedet er tænkt som et modpunkt til hverdagen. Et sted, hvor rytmen falder, og relationerne får plads.

Caroline er uddannet fra Det Kongelige Akademis Arkitektskole med speciale i kunst og arkitektur. Ved siden af sit arbejde i tegnestuen atelier axo driver hun smykkebrandet Corali, hvor hendes sans for materialer, detaljer og skala smelter sammen med hendes arkitektoniske tilgang.

“ Lyset er en stor inspirationskilde for os; hvordan det falder ind i et rum, skifter stemning og får overflader og former til at fremstå på nye måder. Det er især noget vi brugte lang tid på at undersøge i huset. ”
Caroline Vogel

Sommerhuset, opført i 2024, ligger på tværs af en skråning, hvor mose møder mark. Den 22 meter lange bygning er formet som en arkitektonisk overgang mellem to radikalt forskellige naturudtryk. Caroline fortæller:

“Den lange form gør, at man hele tiden er i kontakt med omgivelserne og med et udkig, der er dybt forskellige. Mod øst, sniger morgensolen sig ind gennem den tætte, fredede mose, gennem birke- og mirabeltræer. Her er man omsluttet af grønt. Modsat mod vest, ser man kun de gule havremarker og den blå himmel - det eneste, som bryder linjerne, er kirketårnet med de omkringliggende trætoppe fra den lille lokale by på den anden side af markerne.”

Terrassen, der skærer huset på tværs og deler hovedhus og gæstehus, er husets sociale rygrad. Delvist overdækket, delvist åben, og med direkte adgang fra både soveværelser og badeværelser. Her glider ude og inde sammen.

“Huset er så at sige opdelt af en lang tværgående terrasse, som i plan giver huset dets udtryk som et kryds, og deler mellem hovedhus og gæstehus. Vi har tegnet det med henblik på at være i naturen, sammen.”

Ritualerne følger naturen og familien starter ofte dagen med et udendørs bad – sommer som vinter.

“Det er en fantastisk måde at stå op sammen med hjortene på. De sover i vores have og omkring mosen, og lige inden solen står op, går de gennem haven og ud på marken for at græsse.”

En hyldest til Utzon

Lyset har været en central inspirationskilde. Både i processen og i den daglige brug af huset. Før byggeriet gik i gang, tilbragte Caroline og Thomas to år med at studere lysforholdene på grunden. Det arbejde kan i dag mærkes i hver eneste rumlig stemning. For at indfange lysets rytme og naturens skiftende udtryk har parret arbejdet minutiøst med vinduernes placeringer og dimensioner. Ét vindue bærer en særlig reference fra et familiehus på Mallorca:

“Vi har et lille vindue i hjørnet i stuen, der vender mod vest. Det er inspireret af Jørn Utzons formidable vindue i stuen i Can Lis, som tegner en smuk lysstribe om eftermiddagen. Hos os er det selvfølgelig anderledes, dels fordi vi er Hornsherred i Danmark, men også grundet udformningen og placeringen. Vi har tegnet det, så det maler et lille lysværk på den modsatte væg, som er holdt uden vinduer for netop at få dette frem. Det lille lysværk danser hen over stuen, og det ændrer sig i takt med årstiderne hele året rundt. Det er så enkelt et greb, men det er lige så dybt og betydningsfuldt, hvad det giver.”

Arkitekturen bliver dermed ikke kun en fysisk ramme, men en medspiller, der tegner døgnets og årets rytmer direkte ind i hverdagen.

Komfort og håndværk i indretningen

Indretningen bærer samme præcision som arkitekturen. For Caroline tager det sin begyndelse med at forstå stedet.

”Det vigtigste er at lytte til stedet. Finde ud af, hvad det er, der finder sted. Hvad er på spil allerede, og hvad skal der lægges til. Komfort og funktionalitet er fundamentet og herfra bygger man op eller omkring. Det er det samme med smykker - det går ikke at lave en ørering, der vejer 11 gram, for så er der ikke nogen, der kan holde ud at have den på.”

Når det kommer til valg af møbler, deler Caroline og hendes mand både fascination og respekt for håndværket og flere af husets møbler, har parret bygget selv.

“Vores hjem er der hvor vi kan eksperimentere og prøve af, så det er klart, vi har bygget en del af vores møbler selv. Så når vi vælger andre møbler, er der også en vis fascination eller ydmyghed forbundet med det.”

I spisestuen står et Børge Mogensen C18-bord omgivet af J39-stole, mens Mogens Kochs bogreoler i stuen indbyder til langsom læsning i takt med naturens rytme udenfor. Det handler ikke om mængden af ting, men om præcisionen i valget.

Landstedet i Skibby er først og fremmest en ramme om tilstedeværelse. Her træder naturen frem, og mennesket træder et skridt tilbage. Samspillet mellem inde og ude bliver til en stille samtale mellem kultur og natur. Præcis den tilgang, der også karakteriserer Carolines arkitektoniske praksis.

Skabelsen af rum

Gennem en række fortællinger udforsker vi inspirerende rum, dykker ned i arkitekturhistoriske emner, undersøger essensen af godt design og hylder skabelsen af unik atmosfære.

1 of 6