Højdepunkter fra 3daysofdesign 2026
Under 3daysofdesign bød Fredericia Furniture velkommen i showroomet, hvor moderne klassikere, arkivværker og samtidskunst blev vist side om side i en fælles fortælling om over 100 års dansk designhistorie.
Fredericia: A Chronicle of Danish Design i København
Efter premieren i Milano på Triennale-museet i april blev udstillingen ‘Fredericia: A Chronicle of Danish Design’ gentænkt til visningen i showroomet i København. Gennem en række rumlige installationer og sjældent viste vintage-objekter, arkivmateriale og værker, der ikke tidligere har været vist for offentligheden.
Under 3daysofdesign blev udstillingen et naturligt omdrejningspunkt, hvor den lokale historie og internationale perspektiver mødtes. Her kunne besøgende følge udviklingen i en designtradition forankret i æstetisk kontinuitet og produktionsansvarlighed.
Design talk: Hvem former dansk design i fremtiden?
Sammen med Marco Sammicheli (direktør for Museo del Design Italiano ved Triennale Milano), designer Keiji Takeuchi, Rasmus Graversen (CEO og tredje generation i Fredericia Furniture), og Maria Bruun (Head of Design hos Fredericia), blev fremtiden for dansk design diskuteret og samtidigt modereret af Rosa Bertoli, Global Design Director hos Wallpaper*.
Samtalen fungerede som en forlængelse til udstillingen og gav et indblik i, hvordan dansk design udvikler sig i krydsfeltet mellem tradition og nyskabelse.
Produktnyheder og kollektionensudvidelser
Under 3daysofdesign præsenteredes nye tilføjelser til kollektionen.
Nanna Ditzels fulde Trisse-kollektion (tegnet fra 1962-2004) vender tilbage i massiv eg, produceret på Fredericia Furnitures snedkeri i Danmark. Genintroduktionen understreger den ikoniske status Trissen har opnået gennem sin genkendelige silhuet og fleksible design. Trisse-kollektion er tilgængelig i butikkerne nu.
Med Post Lounge Chair viderefører Cecilie Manz Post-kollektionen med en elegant lænestol, der viderefører seriens karakteristiske kurver og præcise designkonstruktion. Post Lounge Chair lanceres i efteråret 2026.
Udforsk vores univers
Fra designnyheder til interviews og projekter, dette er nogle af vores mest populære historier lige nu.
1 of 8