2011 - Today

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

2011: Spine af Space
Copenhagen

I forbindelse med indretningen af en verdensberømt Michelin-restaurant i København udvikler Space Copenhagen Spine-kollektionen for Fredericia. Serien bygger videre på de moderne polstertraditioner Børge Mogensen startede for Fredericia, men i en helt moderne fortolkning. Spine-serien er siden blevet en af de største internationale succeser for Fredericia, og serien udvides stadig med nye modeller.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

2012: Haiku af Gamfratesi

Med referencer til Finn Juhls ”Poeten” designer den fremadstormende danske designduo Gamfratesi sofaen Haiku i 2011. Året efter lanceres sofaen hos Fredericia på Salone di Mobilie i Milano, hvor sofaen tiltrækker stor opmærksomhed. I 2014 udvider Gamfratesi Haiku-serien med to nye modeller.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

2012: Fredericia åbner egen Flagship Store i København


Fredericia er i 2012 klar til at slå dørene op til brandets egen Flasgship Store ved Københavns Torvehaller. Butikken viser de nyeste og mest populære Fredericia-modeller side om side med særligt udvalgte accessories fra danske og japanske kunsthåndværkere.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

2013: Pato af Welling/Ludvik

Efter næsten tre års produktudvikling er Fredericia igen klar til at træde nye stier med lanceringen af den alsidige stabelstol Pato – designet af den dansk/islandske designduo Welling/Ludvik. Pato er fremstillet i det miljøvenlige plastmateriale polypropylen – et materiale som i Fredericias version er forfinet til det yderste med en silkeblød overflade og designet indeholder flere håndværksdetaljer, der normalt ikke ses på plasticstole. Med Pato ønsker Fredericia at skabe nutidens svar på Børge Mogensens J39 – dette lykkes til fulde med mere end 20.000 stole solgt inden for de første to år i produktion.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

2014: Børge Mogensen 100 år

Gennem hele 2014 fejrer Fredericia at Børge Mogensen ville have været fyldt 100 år. Alfredo Häberli designer en kunstnerisk hyldest til Mogensens ikoniske Spanske Stol. Häberlis udstilling fremhæver den unikke funktionalitet i Den Spanske Stol’s brede armlæn, og møblerne er i dag en del af den permanente udstilling på designmuseer. Verden over arrangerer Fredericia en række events i forbindelse med jubilæet, heriblandt Japan, Taiwan, Sydkorea, Tyskland m.fl.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

2014: Jasper Morrison bliver en del af
Fredericias kreds af designere

Over en kop te i Fredericias showroom i Tokyo bliver en samtale med Jasper Morrison til begyndelsen på et nyt samarbejde. Jasper Morrisons første kollektion for Fredercia vil blive præsenteret på Stockholm Furniture Fair i 2016.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

2015: Fredericia lancerer ny visuel identitet og vækst­strategi

Efter flere års omstruktureringer er Fredericia i 2015 klar til at begynde en ny rejse mod international vækst. Som et led i vækstplanen træder Thomas Graversen tilbage som administrerende direktør, for at hellige sig arbejdet med design og produktudvikling. Ny administrerende direktør er Kaja Møller.

Fredericia Furniture Fredericia Furniture

2015: Henrik Vibskov
fortolker No.1

Med få greb nytænker en af Danmarks førende modedesignere Henrik Vibskov formaliteten i No. 1’s stramme design, så den på én gang refererer til Henrik Vibskovs eget univers og til den klassiske stil, som er synonym med Børge Mogensen. Henrik Vibskovs ”The Fringry Edition” opnår stor international opmærksomhed på førende designblogs og designmagasiner i Europa, Japan og Australien.