Plan-Kollektionen af Barber Osgerby
Plan-kollektionen blev lanceret i 2022 og er udviklet af Fredericia Furniture og Barber Osgerby ud fra en fælles interesse for multifunktionelle møbler, industriel klarhed og materialernes karakter. Kollektionen er siden udvidet med armstole, barstole, modulborde, søjleborde og Plan Wood Series, og hvert møbel er sin egen fortolkning af det samme grundlæggende formsprog.
Hver eneste samling tæller: Plan Studio Chair
Med Plan Studio Chair har Barber Osgerby og Fredericia Furniture undersøgt bevægelsens mekanik og de detaljer, man ofte først lægger mærke til, når stolen er i brug. Drejefunktion, vippefunktion og højdejustering er integreret, så de falder naturligt ind i Plan-kollektionen formsprog.
Plan Studio Chair var ikke en del af det oprindelige designoplæg. Idéen opstod i Barber Osgerbys studie, hvor samtaler om, hvordan Plan-kollektionen blev brugt, satte gang i tanker om at udvikle den videre.
Barber Osgerby har arbejdet tæt sammen med Fredericia Furniture om at udvikle en stjernefod i aluminium specifikt til stolen frem for at bygge designet op omkring eksisterende standardkomponenter. De lige sektioner refererer til den oprindelige Plan-stols rørkonstruktion, mens vinklerne er formet ud fra den nye fods egne krav. Samme omhu gik igen helt ned i de mindste berøringspunkter: hvordan én del møder den næste, hvordan en mekanisme bevæger sig, og hvad hånden mærker, når man justerer stolen.
“Indimellem designer man noget, hvor man bagefter tænker: ‘Det her blev godt’,” siger Edward Barber. “Sådan havde vi det med Plan Studio Chair. Dens venlige udtryk og helt enkle form gør den til en fornøjelse at bruge.”
Naturlig varme møder arkitektonisk præcision: Plan Wood Series
Plan Wood Chair og Plan Wood Table er udviklet med fokus på bløde proportioner, komfort og holdbarhed. De afrundede kanter og taktile overflader gør møblerne lige så tilfredsstillende at røre ved, som de er at bruge – hvad enten det er ved middagsbordet eller offentlige rum, hvor mennesker mødes. En kollektion der følger livet, i sin alsidighed.
Stolen kombinerer et kompakt udtryk med synlige samlinger, der fremhæver træets karakter og det nænsomme håndværk bag. Bordet supplerer med rene, afrundede linjer og en bordplade i egetræ, der udstråler både varme og styrke. Sammen danner stol og bord et helstøbt sæt, hvor raffineret enkelthed og funktionalitet forenes.
Med Plan Wood Series tilføres den multifunktionelle Plan-kollektion en varm, taktil dimension, der elegant viderefører Fredericia Furnitures arv for raffineret håndværk. Resultatet er møbler, der skaber ro og nærvær i hverdagen – og som med deres gennemførte kvalitet og alsidighed er designet til at følge livet og blive givet videret til nye generationer.
Skabt til at holde i en cirkulær økonomi
Plan Collection er en alsidig kollektion af stole, taburetter og borde til moderne arbejde, spisning og ophold. Materialitet, taktilitet og bearbejdede detaljer beriger stolenes og bordenes industrielle design, som ved første øjekast fremstår næsten asketisk i sin enkelhed.
Men i brug bliver generøsiteten, komforten og de subtile detaljer i et design udviklet med udgangspunkt i menneskekroppen. De rene linjer tilfører en rigdom af detaljer, der giver kollektionen nærvær og varme, uanset hvor den anvendes.
Selvom møblerne er robuste og testet til intensiv offentlig brug, er hver enkelt komponent i stolene, taburetterne og bordene designet med henblik på adskillelse efter endt brug og fremtidige reparationer, eksempelvis ompolstring.
Som en del af Fredericias arbejde med at reducere sin miljøpåvirkning fås bordene med Kvadrat Really Textile Table Tops – en innovativ løsning fremstillet af genanvendte tekstiler, der har nået slutningen af deres oprindelige levetid. Materialet er cirkulært og langtidsholdbart og er certificeret til branchens højeste standard for slidstyrke: kategori 5 overflademodstand.
Stole
1 of 14
Barstole
1 of 4
Borde
1 of 10
Søjleborde
1 of 5
Lær mere
Barber Osgerbys designfilosofi fokuserer på at skabe genstande, der kombinerer æstetik og håndværk til tidløse værker. De lægger vægt på eksperimentering og innovation, samt en nysgerrig tilgang til materialer og farver. Lær mere om deres tilgang til design og Plan kollektionen her.
1 of 6