Skip to main content

Find forhandler

Daniel Schofield: Foldestolen gentænkt

Årets tema for Snedkernes Efterårsudstilling, Transformation, bærer en særlig aktualitet. Det udfordrer designere til at gentænke, hvordan møbler kan tilpasse sig nye livsformer, mindre boliger, fleksible rammer og forandrede livsvilkår.

Til SE 2025 er Fredericia Furniture stolt af at samarbejde med den britiske Daniel Schofield, der repræsenterer en ny generation af stemmer og perspektiver, som bygger videre på Fredericia Furnitures tradition for at støtte eksperimenterende design i tæt dialog med håndværket.

I samarbejde med virksomhedens erfarne snedkere og polstrere er Schofield lykkedes med at skabe et design, der balancerer funktionalitet og raffineret elegance.

250905_FF_SE2561781-min.jpg
250905_FF_SE2561781-min.jpg

Jeg ville skabe en foldestol, der ikke ligner en foldestol (...) De fleste er billige og bliver gemt væk. Jeg ville lave noget, man er stolt af at have stående fremme.

Daniel Schofield

250905_FF_SE2561734-min.jpg
250905_FF_SE2561734-min.jpg
250905_FF_SE2561620-min.jpg
250905_FF_SE2561620-min.jpg
250905_FF_SE2561592-min.jpg
250905_FF_SE2561592-min.jpg

Her ses Schofield i polstringsværkstedet sammen med Rasmus Graversen, CEO og tredje generation af familien bag Fredericia Furniture.

Schofield fortæller om udfordringen: “En ven sagde engang til mig, at jeg aldrig skulle designe en foldestol eller et strygebræt, fordi alt bevæger sig i underlige vinkler.”  

Alligevel tog han udfordringen op. Resultatet er en stol i træ med polstret sæde og ryg, i to versioner: eg med lærred - den danske klassiker - og røget eg med læder. Med en enkel mekanisme løfter sædet sig automatisk, når stolen foldes, hvilket skaber en elegant bevægelse og en silhuet, der fungerer lige godt i brug som foldet sammen. 

“Jeg ville skabe en foldestol, der ikke ligner en foldestol,” siger Schofield. “De fleste er billige og bliver gemt væk. Jeg ville lave noget, man er stolt af at have stående fremme.” 

Dialogen med Fredericia Furnitures snedker- og polsterværksteder gjorde det muligt at udvikle en gnidningsfri foldemekanisme, der tilføjer lige så meget til stolens funktion som æstetik. Med sin markante profil og alsidige anvendelse viser stolen, hvordan gennemtænkt design kan forvandle en typologi, der ofte overses.