1 of 6
Model 1000 - Af Hans J. Wegner
Beskrivelse
Wegner Ox Chair
Wegners Ox Chair er et ikonisk møbel, der er umuligt at overse. En modig, skulpturel stol, der udfordrede samtidens underspillede æstetik med sin markante oksehornslignende hovedstøtte og sin omfangsrige krop. Stolen demonstrerer Wegners meget organiske og kunstneriske tilgang til møbeldesign og hans ønske om at redefinere traditionelle møbler.
Polstertype:
Keder:
Stel:
Læder Cera 905, Russet brown
Keder som polster
Børstet rustfrit stål
Relaterede produkter
1 of 2
En skulpturel vision
Introduceret i 1960 markerede Ox Chair et brud med det underspillede formsprog, der prægede datidens skandinaviske møbeldesign. Med sin karakteristiske silhuet, inspireret af oksens horn, udforskede Hans J. Wegner en mere ekspressiv tilgang til møbeldesign, uden at gå på kompromis med komfort og håndværk.
Bag stolens skulpturelle udtryk ligger en særligt krævende polstringsproces. Hver Ox Chair polstres i vores værksted i Svendborg, hvor generationer af dygtige håndværkere viderefører teknikker, der er forfinet gennem årtier. Fra opbygningen af polstringen til den afsluttende forarbejdning bidrager hvert eneste trin til stolens karakteristiske udtryk og langvarige kvalitet.
Traditioner holdt i live
Hans J. Wegners Ox Chair er et fremragende eksempel på en innovativ tilgang til en gammel håndværkstradition. Med sin imponerende krop placeret på en elegant stålbase udgjorde stolen en betydelig udfordring, da den blev introduceret i i 1960 af den danske møbelfabrik AP. I slutningen af 1980'erne søgte Wegner hjælp hos producenten Erik Jørgensen for at drage nytte af hans ekspertise inden for møbelpolstring, og resultatet blev banebrydende for sin tid.
Sammen begyndte de at anvende moderne blokskum i stolen, hvilket gjorde den betydeligt mere formstabil over tid i modsætning til de tidligere, traditionelle polstringsmetoder, Da Fredericia Furniture overtog Erik Jørgensens virksomhed i 2020, blev værkstedet, møbelpolstrerne og den samlede viden bevaret, så ekspertisen og den høje produktionsstandard fortsat kunne opretholdes.
Om designeren
Downloads
Her kan du se og downloade alle projektfiler og materialer.