At leve med design: Hjemme hos OLDER Studio i Milano
Det, vi vælger at omgive os med, kan sige lige så meget om vores blik på verden som det, vi selv vælger at skabe.
For Letizia Caramia og Morten Thuesen fra OLDER Studio er hjemmet i Milano, på femte sal i en bygning fra slutningen af 1800-tallet, også arbejdsplads, showroom og arkiv. En Casa-Bottega, hvor møbler, objekter, bøger og referencer, samlet gennem mange års nysgerrighed og research, står side om side med ting, de selv har skabt.
Rummet har udviklet sig organisk frem for efter en fast plan. En Trisse-skammel af Nanna Ditzel, som parret fik i gave til deres søns dåb, står ved siden af deres vinylsamling. Deres egen serveringsvogn CAROLINO opstod ud af et helt konkret behov, mens Børge Mogensens J39-stol beundres for den præcision og tilbageholdenhed, der gemmer sig i dens enkle form.
For Caramia og Thuesen er det at leve med design endnu en form for research: at bruge tingene, se nærmere på dem og forstå, hvad der gør et objekt værd at beholde.
Vi besøgte deres hjem i Milano for at tale om at samle og skabe – og om de genstande, der har gjort sig fortjent til en plads i deres liv.
Kan I fortælle om jeres lejlighed og området?
OLDER: Vi mødte oprindeligt hinanden hos Alexander McQueen i London, hvorefter vi flyttede til Paris, hvor vi boede i ni år. Siden 2019 har vi boet og arbejdet i en bygning fra slutningen af 1800-tallet i området omkring Porta Venezia, midt i Milano. Lejligheden optager hele femte sal i ejendommen og er omkring 300 kvadratmeter.
Da vi kom fra Paris, ledte vi egentlig efter to forskellige steder: et hjem og et kontor. Men da vi fandt dette sted, kunne vi ikke lade være med at forelske os i det.
Den enorme lejlighed, placeringen på femte sal og udsigten lige over trætoppene på en af kvarterets centrale gader gjorde straks stedet til en kærlighedshistorie. Efter at have malet rummene begyndte vi langsomt at tilføre møbler og objekter, og derfra tog en organisk proces form.
Rummet er både hjem, værksted og studio. Hvordan har det påvirket den måde, I arbejder og lever på?
OLDER: Grænsen mellem arbejde og hverdagsliv er meget flydende her – og det gælder ikke kun uniformerne og de indretningsmæssige sider af vores arbejde.
Studioet og lejligheden, som man på italiensk kalder en Casa-Bottega, er på mange måder selvbiografiske. Det er et sted, hvor det at bo og arbejde smelter sammen.
Overgangen mellem den private bolig og studioet går gennem il salotto, dagligstuen. Sådan opstår der en naturlig bevægelse fra det private til det professionelle. Rummet fungerer som præsentationsrum, når vi har kunder til møder eller fittings, men bliver lige så naturligt privat igen, når studioet er lukket.
Uniformer har en corporate karakter. Vi kan godt lide at tænke, at rammerne i vores Casa-Bottega giver kunden noget mere privat og intimt. Forhåbentlig oplever de noget andet ved at købe vores produkt her, end de ville et andet sted.
Lejligheden virker gennemtænkt og komponeret, men samtidig meget levende. Har den udviklet sig langsomt over tid, eller havde I en klar vision fra begyndelsen?
OLDER: Lejligheden er et spejl af den måde, vi lever og arbejder på – og af den helhed, vi forsøger at skabe ved at flette organiske elementer sammen. Huset og studioet afspejler, hvordan vores filosofi ikke kun præger vores professionelle virkelighed, men også vores private liv. Det ene begynder, hvor det andet slutter.
Når vi indretter rum, tager vi udgangspunkt i en intuitiv og nysgerrig interesse for historisk design, og der ligger meget research og arkivarbejde bag. Det kombinerer vi med vores egne design, som ofte opstår ud fra et behov for at skabe noget, vi ikke selv kan finde.
Vi har samlet på ting i flere år, og vi har været heldige at finde mange af de objekter, vi holder af, gennem den omfattende research, vi lavede på et tidspunkt, hvor sociale medier med fokus på indretning endnu ikke havde gjort alting så umiddelbart tilgængeligt og konkurrencepræget.
For nogle år siden kunne man finde virkelig sjældne ting gennem et hashtag på Instagram eller på auktioner, hvor fantastiske objekter kunne gå for meget få penge. Det er blevet både sværere og dyrere i dag.
Men det var netop nysgerrigheden og den personlige research, der oprindeligt førte os ind i designverdenen. Hvis der var huller i vores research, eller hvis der var bestemte objekter, vi ikke kunne finde eller ikke havde råd til, begyndte vi at skabe dem selv – på vores egen måde.
Lejligheden er fyldt med ikonisk design side om side med unikke objekter, I selv har skabt. Hvordan afgør I, hvad der får en permanent plads i hjemmet?
OLDER: Det er meget intuitivt og i høj grad baseret på personlig research og på bestemte ting, vi har været optagede af på forskellige tidspunkter.
Men udgangspunktet er den italiensk-danske dimension i vores forhold – både privat og professionelt. Den fungerer som en slags prisme for den måde, vi researcher på.
Vi holder af ting, der måske ser en smule forkerte eller skæve ud. For os er det ikke nødvendigvis noget skidt, når en form virker lidt klodset. Faktisk kan det være en måde at tage lidt af selvhøjtideligheden ud på, og det sætter vi stor pris på.
Vi kan godt lide, når et objekt kan minde lidt om en ven – noget, der ikke tager sig selv alt for alvorligt. Prætentiøse objekter eller møbler kan efter vores mening godt blive lidt kedelige. Vi holder af et “venligt” design. Noget, der er visuelt blødt, eller som kan få dig til at smile.
Men den vigtigste kvalitet i et hjem er for os en form for visuel balance, der opstår gennem samspillet mellem objekter og møbler fra forskellige perioder og strømninger i designhistorien. Det er afgørende for vores forståelse af, hvordan vi gerne vil leve med design – og hvordan vi gerne vil skabe det.
Hvad er historien bag Nanna Ditzels Trisse i jeres stue? Og hvordan bruger I den?
OLDER: Ud over at vi begge er store beundrere af Nanna og Jørgen Ditzels værk, har der altid været en tradition i Mortens familie for, at børn får et møbel i dåbsgave.
Da vores første søn blev døbt, fik vi denne vintage-Trisse fra 1970’erne. I dag er den et kært objekt i vores hjem i Milano. Den er utrolig alsidig og repræsenterer for os, hvad et “godt” design kan være.
Vi bruger den som en lille skammel ved siden af vores vinylsamling. Når vi har gæster, sidder vi ofte og bladrer gennem musikken, og på den måde forbinder vi os også med designet.
Når man kender lidt til Nanna Ditzels liv og hendes glæde ved at være social, virker det som et ret godt match.
J39 Mogensen-stolen er indbegrebet af en enkel og funktionel designtradition. Hvilke kvaliteter ved stolen genkender I i jeres egen måde at skabe på?
OLDER: Den rene form. Det ærlige konstruktionssprog. Den er så enkel, at man næsten ikke lægger mærke til den – og det er på en måde genialt. Kan man opnå den stille effekt, synes vi virkelig, at man har skabt noget som designer.
Vi er overbeviste om, at det kræver et levet liv. Det er ikke noget, man kan tegne eller rendere på en enkelt nat.
Vi har altid været fascinerede af, at Isamu Noguchi havde en J39-stol stående i sit studie i New York blandt sine skulpturer. Det har vi altid fundet inspirerende, fordi stolen på en måde samler forskellige kulturelle og designmæssige strømninger i ét objekt.
Samtidig kan man lære utrolig meget om proportionering ved at studere J39. Børge Mogensen var en sand mester i skala og proportioner, og man kan tydeligt se Kaare Klints skole skinne igennem i hans bedste værker – samtidig med at de helt og holdent er hans egne.
Er der et objekt her, som fortæller noget om jer som mennesker?
OLDER: Vores serveringsvogn CAROLINO, som vi designede under den første COVID-nedlukning, mens vi holdt jul hos Letizias forældre.
Hendes far er håndværker, og fordi isolationen under pandemien kunne være ensom, opstod idéen om at skabe en lille serie af objekter, der kunne give selskab og varme. Lidt som tanken bag Geppettos Pinocchio.
Vi havde et helt konkret behov for serveringsvognen, fordi vi begge har svært ved at komme i gang om morgenen. Når vi kom for sent op, måtte vi ofte skynde os fra køkkenet ind i lejligheden med morgenmad og kaffe, inden studioet åbnede, og medarbejderne kom.
Det blev til CAROLINO, som vi altid har tænkt lidt på som en ven, der kommer med en tallerken mad eller en drink, når du har brug for det – en ven i ensomheden.
Har det ændret den måde, I designer på, at I selv lever med de ting, I skaber?
OLDER: Ja, helt bestemt. Vores uniformer er funktionelle og rationelle af natur. Vi får en række logiske og praktiske behov, der skal løses – lige fra hvordan de produceres og pakkes, til hvordan de designes og distribueres rundt i verden.
Vi tænker altid på dem som noget, vi selv ville have lyst til at gå med i hverdagen. På den måde bliver de uniformer, vores kunder bruger, skabt af nogen, der også selv ville bære dem.
Når det gælder vores objekter, designer vi i sidste ende ting til os selv: ting, vi har brug for i vores studio eller privatliv. Derfor afhænger det meget af, hvor vi befinder os i livet på det pågældende tidspunkt.
Hvad betyder “hjem” for jer?
OLDER: På italiensk kalder vi vores studio i Milano for en Casa-Bottega – et hjemmestudio. Så det betyder stort set alt for os. Det er her, vi går på arbejde hver dag. Her realiserer vi vores idéer. Det er os og vores team. Det er OLDER Studio.
Samtidig er det stedet, hvor vi opdrager vores børn og lever vores liv, så vores private og professionelle liv er fuldstændig flettet sammen.
Det burde ikke fungere på papiret. Men for os, som par i begge betydninger af ordet, ville vi ikke have det på nogen anden måde.
Vi føler os utrolig privilegerede over at være midt i byen og kunne drive vores virksomhed på den måde, vi gør. Måske bygger vi en dag en version 2.0 af idéen, hvis studioet fortsætter med at vokse. Det må tiden vise.
